|
02.05.12 Har hygget med et par artikler til Ugeavisen Svendborg om havetrends og slotsnyheder i forbindelse med Fokus på Tåsinge.
26.04.12 Som journalist i Udvilingsenheden i Hvidovre arbejder jeg på at fylde medarbejderprofiler, nyheder, info og andet indhold på dette site: hvipp.dk. En tidsrøver!
23.03.12 Trækker arbejdsstikket ud de næste 14 dage til fordel for en rejse til Cuba. Håber på masser af inspration til nogle fede artikler...
16.01.12 I denne uges SØNDAG kan du læse mit tema "Her kan jeg trække vejret", hvor du blandt andet kan høre grafisk designer Sille Lisby og indretningsarkitekt Susanne Magelund fortælle om deres respektive åndehuller i hverdagen.
12.01.12 Har været i KBH et par dage for at ideudvkle nye projekter og blogge. Mere om det på et senere tidspunkt...
10.01.12 Nu kan jeg også skrive "forfatter" på visitkortet. I dag kommer min bog "Fra alderdomshjem til plejecenter" om plejecenter Caroline Amalielund nemlig på gaden i forbindelse med husets 100 års jubilæum. Bogen tegner et billede af livet gennem et helt århundrede - fortalt gennem interviews, pudsige og beskrivende udpluk af avisartikler, oprindelige arkitekttegninger og gamle fotos.
04.01.12 Første arbejdsdag i Hvidovre Kommune, hvor jeg een dag om ugen er hyret til at skrive medarbejderprofiler og artikler til intranet og website.
09.09.11 The Grand Opening. Vi giver den gas, når dørene for allerførste gang slås op til Uteater, Fyns nyeste stjerneskud på underholdningshimlen. Så kig forbi til et brag af en reception med varme hotdogs fra pølsevognen, kolde øl fra automaten, god stemning, levende musik, underholdning, taler og utaler.
25.06.11 Kulinarisk Sydfyn slår (telt)portene op til weekendens fødevaremarked. Det største af sin slags i Norden. Og PR kontoret står for al pressearbejdet. Se blandt andet dette indslag fra TV2 Fyn (cirka 10 min. inde i programmet).
24.06.11 Frisk fra trykken! Ny Cittaslowfolder på gaden lavet i samarbejde med Tegnestuen1.dk og Fagfotografen.dk. Ganske lækker brochure, synes jeg selv! :-)
21.06.11 Har holdt møde med folkene bag UTEATER / UNDERGRUNDEN, som er den nye, eksperimenterende scene i Odense - for dig med hang til skæve eksperimenter og kolde øl fra automaten. Følg os allerede nu på facebook eller på vores hjemmeside, som går i luften i august.
14.03.11 I denne uges SØNDAG er der fokus på kvinder, der tør. Ugens tema handler nemlig om fire seje kvinder, der har viljen og modet til at leve deres virksomhedsdrøm ud - krise eller ej!
02.11 Frie Ledere - magasinet for ledere i frie skoler - er på gaden. Indhold og layout er et samarbejde mellem PR kontoret og Berens Bureau. Du kan bladre i magasinet her: Frie Ledere magasin no. 4
24.02.11 Er taget på kursus i KBH for at studere web-arbejdsmarkedet lidt nærmere. Interessant, spændende og udfordrende medie!
09.02.11 Kommunikationskursus i regi af Journalistforbundet. Altid skønt med inspiration og ny viden!
03.02.11 "Vi skal flytte, skat!". Sådan lyder rubrikken for min artikel om at skulle flytte sine børn fra de vante, trygge rammer til en helt ny hverdag et andet sted i landet... eller udlandet. Læs artiklen i månedsmagasinet Junior, som er på gaden den 3. februar (hvor du naturligvis også kan finde mine tips til kulturaktiviteter med ungerne).
06.01.11 I Junior kan du som altid finde tips og ideer til aktiviteter med dine børn. I denne måned med særligt fokus på aktiviteter, som styrker venskabsbåndene i børnehøjde.
04.01.11 Svendborg Auktionerne, som jeg laver PR for, kan du møde i dit TV de kommende 15 uger. Hver tirsdag klokken 18 på DR1 er auktionsleder Jan Helmer nemlig en del af programmet Skattejægerne.
01.12.10 mitsvendborg.dk MAGASIN no. 3 er på gaden med min artikel om solcellevirksomheden Grøn Sol. Magasinet ligger frit tilgængeligt i butikker, restauranter og cafeer i Svendborg.
25.11.10 Harry Potter, Tjajkovskij og fortællingen om "beat, bøller og blomsterbørn" er blot nogle af de kulturtips, jeg giver i denne måneds udgave af Junior.
18.11.10 Er medarrangør af aftenens Ge9-arrangement, hvor manden bag Åndernes Magt (blandt mange andre programmer), Thomas Breinholt, fortæller om at få en lidt skæv ide og føre den ud i livet - samt viser klip fra nyt program.
01.11.10 PR kontoret er flyttet hjemmefra. Eller hjem? Nu er adressen i hvert fald igen følgende: Frederiksgade 17, 1. sal, DK - 5700 Svendborg. Mail, tlf. og website er naturligvis uændrede.
14.10.10 Efterårsferien er over os - og dermed også det evige spørgsmål: Hvad skal vi så lave? I Junior kan du finde 9 af mine bedste tips til efterårsferieaktiviteter med hele familien. God fornøjelse!
01.10.10 Efter endt barsel er PR kontoret nu tilbage på sporet. Jeg glæder mig til at genoptage samarbejdet med både kunder, kilder og kolleger.
29.09.10 Jeg er medarrangør af aftenens foredrag i Ge9 (Sydfyns kreative erhvervsnetværk), hvor Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller sin personlige historie om at blive ramt af stress med 120 km/t.
02.09.10 Hver måned skriver jeg kultur- og aktivitetstips til forældremagasinet Junior. Denne måned udvider jeg konceptet til også at omfatte magasinet Sund Familie, som er et specialtillæg til Vores Børn med fokus på... nå ja, sundhed naturligvis!
09.08.10 Så er tågen over bøgeskoven igen lettet. Men hvis du trænger til at forlænge festivalstemningen, kan du læse min reportage fra sidste års Skanderborg Festival i Ugebladet SØNDAG.
22.07.10 "Forladt! Sådan undgår du at blive bitter". Læs min artikel i denne uges Femina om at komme godt videre i livet efter et brud.
21.06.10 "Jagten på lykken" lyder rubrikken på mit tema i SØNDAG, hvor tre kvinder fortæller om hhv. lykken ved at gennemføre et maraton, overvinde alvorlig sygdom og finde sit livs kærlighed nr. 2.
31.05.10 Jeg er fulgt i hælene på en auktionsdebutant, som for første gang kaster sig ud i at erhverve sig nye, brugte genstande i et af Danmarks største auktionshuse, Svendborg Auktionerne. Følg kampen - og find masser af info om auktionsbranchen - i Ugebladet SØNDAG.
31.05.10 Stadig flere danskere lægger parcelhus og ligusterhæk bag sig for istedet at søge fællesskabet med andre mennesker. Læs mit tema om bofællesskaber i Ugebladet SØNDAG.
11.05.10 Drømmer du om et helt andet job? Læs mit tema i Alt for Damerne om fire gæve kvinders kamp for en ny karriere - heriblandt tidliere minister Lotte Bundsgaard samt tidligere håndboldspiller Rikke Hørlykke.
29.03.10 Hendes erklærede mål er at få lukket sin arbejdsplads inden hun går på pension. Men eftersom det vil betyde, at AIDS er en saga blot, er det såmænd et meget sympatisk ønske. Møde direkten for AIDS Fondet, Henriette Laursen, i Ugebladet SØNDAG.
01.02.10 Gå en omvej til kaffeautomaten, hold stående møder og tag trappen på vej til kantinen. I denne uges SØNDAG kan du læse min artikel om, hvordan du kommer i form på arbejdspladsen.
18.01.10 Når vinteren er over os, kryber vi pr. refleks sammen i sofaen. Men sådan behøver det ikke være... Læs min guide til gode, sjove og spændende vinteroplevelser i SØNDAG.
11.01.10 Hun kvittede jobbet som folkeskolelærer for at starte sin egen virksomhed med skræddersyet undervisning til såvel børn som voksne. Læs om Pernille Brinch i denne uges SØNDAG.
01.01.10 Er dit barn klar til at tage hul på en ny tilværelse som skoleelev til sommer? Hvis du er i tvivl - eller bare gerne vil bekræftes - kan du læse mit tema "Klar til skolestart?" i denne måneds Junior.
17.12.09 Tre kvinder. Tre verdensdele. Tre historier. I Femina kan du læse mit tema om, hvad der driver os til at vinke farvel til andedammen og sige goddag til fremmede himmelstrøg.
28.11.09 I PLUS-magasinet kan du læse om "Det store smil" - et tema om tænder. Her er blandt andet artikler om tandblegning, tandsmykker og tandregulering hos voksne.
26.11.09 PR kontoret kan andet end at skrive... Her i indslaget fra TV2Fyn kan du eksempelvis se mig i rollen som hofreporter Sally Flofman i årets Radiojulekalender MaryXmas!
04.11.09 PR er altid godt - især når det kommer helt ud over rampen. Se her: Hvad er det værd? fra Svendborg Auktionernes kunst- og antikauktion i oktober.
22.10.09 30 år og allerede en erfaren pressechef i Klima- og Energiministeriet. I Alt for Damerne fortæller Ida Ebbensgaard hvordan hun håndterer et job i forreste række - og samtidig holder begge ben på jorden.
22.10.09 Hvorfor lever så mange danskere alene? Og hvordan er det at være single i dagens Danmark? Læs mit tema om singlelivet i 20'erne, 30'erne og 40'erne i denne uges Femina.
04.10.09 "Julen er den smukkeste fest". Sådan lyder vurderingen fra Stig Rossen i Fynske Mediers tillæg Julefrokost 2009. Udover den populære sangers julekoncerter skriver jeg blandt andet også om julemarked på Valdemars Slot.
01.10.09 I denne måneds Junior kan du læse min guide til efterårsferie med børnene. Tips og gode ideer til sjove og kulturelle oplevelser.
28.09.09 Seks karrierekvinder fortæller i Ugebladet SØNDAG om et helt særligt fællesskab - på tværs af personlighed og job.
20.09.09 Hus og Have er omdrejningspunkt for tillægget i Fynske Medier, hvor jeg skriver om trend og stil i boligen.
24.08.09 En whisky er ikke blot en whisky. Det ved Kiss King alt om - og hun fortæller om sin vej til whiskyens verden i en artikel i denne uges SØNDAG.
10.08.09 Vicki Berlin deler en ægte Oops!-historie med mig og læserne i Øresundsmagasinet Next Station.
27.07.09 Stort tema i Ugebladet SØNDAG om at blive fyret midt i en krisetid. Personlige historier, fakta og inspiration til at komme videre.
13.07.09 Mund-til-mund, hjertemassage og indre blødninger. Artikel om førstehjælpskursus hos Falck i denne uges SØNDAG.
02.07.09 Denne måned - som altid - giver jeg tips og gode råd til aktiviteter med dine børn. Så hvis du mangler inspiration til teater, film, museer og aktiviteter med dine børn, så køb månedens sommerferieudgave af forældremagasinet JUNIOR.
19.06.09 En sommerhusreportage lavet i silende regnvejr samt tips og ideer til udendørsbelysning i dagens udgave af Fynske Mediers Hus og Have-tillæg.
15.06.09 BaggårdTeatrets sæsonbrochure er på gaden - og i postkasserne - i et nyt format. Blandt andet med en række interviews fra min hånd med skuespillere, instruktører, medarbejdere, publikummer og en enkelt borgmester.
01.06.09 PR kontoret har fået ny adresse. Fremover kan I finde mig på Lundbyvej 5, Tåsinge, 5700 Svendborg, hvor jeg har fået nye, dejlige lokaler. Mail og telefonnummer er uændret.
20.05.09 Tema om spilleglade og spillegale kvinder i Femina.
20.05.09 Tidl. toppolitiker og nuværende brobygger Uffe Ellemann-Jensen samt skuespiller og sanger Stig Rossen lægger hjerne og hjerte til artikler i denne måneds udgave af Øresundsmagasinet Next Station.
16.05.09 Så er der historier fra dyreverdenen i et avistillæg fra Fyens Stiftstidende om husdyr. Heriblandt historien om den berejste hestefamilie, og dyrlægen, der har krybdyr som sit speciale.
08.05.09 Avistillægget Hus & Have fra Fynske Medier giver inspiration til... ja, hus og have! :-)
18.04.09 Avistillægget Hairstyle præsenteret dig for trends og tendenser indenfor herre- og dameklip.
08.04.09 Særtillægget Hus og Have i Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende har fået plads til ikke færre end syv artikler fra min hånd: Trend indenfor maling, tapet, tekstiler og havemøbler samt artikler om udestuer, indbrudssikre vinduer og andet godt til hjemmet.
02.04.09 Lene Nystrøm - skuespiller og tidligere Aqua-stjerne - er filmaktuel i Ole Bornedals "Fri os fra det onde". I Alt for Damerne giver hun et ærligt og åbenhjertigt interview om temperament, sårbarhed, hverdag og naturligvis sin nye filmkarriere.
18.03.09 Zentropas spydspids Peter Aalbæk fortæller i Øresundsmagasinet Next Station om en absolut uheldig episode i rubrikken Oops!
01.03.09 Den frie Lærerskole barsler med ny, tjekket præsentationsbrochure. Brochuren er blevet til i et samarbejde mellem PR kontoret og Berens Bureau.
26.02.09 The Island Retreat, Løgumkloster Refugium og Ørslev Kloster er de tre refugier, du kan stifte bekendtskab med i denne uges tankevækkende Femina-tema "Så trækker vi stikket ud!"
23.02.09 Interview med show-aktuelle stand-up'er Carsten Bang samt en ægte Oops!-historie med skuespiller Peter Mygind i Øresundsmagasinet Next Station.
19.02.09 Femina denne uge byder på såvel et tema om orlov med familien og en artikel om coach Janni Vindelev.
01.02.09 Der er lagt op til det kolde gys, når jeg er med til morgenbadning i Nyborg en råkold vintermorgen. Du kan læse reportagen i SØNDAG denne uge.
29.01.09 Den nye danske film "Himlen falder" ryster, chokerer og lammer dig. I Alt for Damerne kan du møde hovedrolleindehaveren Mille Hoffmeyer Lehfeldt til en snak om filmen, karrieren og kærligheden.
22.01.09 Stand-up komiker Carsten Bang er på vej på turné med sit show "BANG! Jeg er død". I den anledning har Femina og jeg taget en snak med ham om livet, døden og alt det ind i mellem...
01.01.09 PR kontoret ønsker alle et godt nytår!
29.11.08 Læs mit interview med en åbenhjertig og ærlig Michael Falch i dagens udgave af månedsmagasinet PLUS.
14. 11.08 I avistillægget Tidens Tænder giver vi den en tand mere. Læs om Faaborgs mobile tandtekniker og tandskader i topidræt.
10.11.08 "Vi skriver den gode historie om Vollsmose" er titlen på min artikel i SØNDAG, som er fortællingen om Benthe Vestergaard og Mediehuset Vollsmose.
26.10.08 Skal du vælge briller fra modehuset Dior eller danske Ørgreen? Hvad er trend indenfor solbriller? Og hvad skal du kigge efter, når du skal på skiferie? Få svarene i brilletillægget Se Godt Ud.
25.10.08 Korrekt belysning i køkkenet og en shoppingguide til emhætter - tjek magasintillægget PLUS i denne weekend.
13.10.08 Kender du Barbie-museet? Medicinsk Museion? Eller Cisternerne i de gamle, underjordiske vandreservoirer i KBH.? Tjek SØNDAG denne uge, hvor Birgitte Svennevig og jeg har lavet en guide til Danmarks oversete museer.
29.09.08 Ugebladet SØNDAG bringer mit interview med Glennie Grønne - alkoholkonsulent, sygeplejerske og coach.
28.09.08 Hårmode til mænd og kvinder i avistillægget Hairstyle, som følger med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
27.09.08 Hvad er tendensen indenfor badeværelser? Hvad skal du shoppe til badeværelset for at være med trendbølgen? Og hvorfor er vores køleskabe vokset? Find svaret i denne måneds PLUS-magasin.
08.09.08 Bjældeklang, bjældeklang... Artikler om øko-jul, designermad og julebryg i Fynske Mediers juletillæg.
08.09.08 En dag som statist på filmen DK-Land (Nu: Himlen falder) er landet som en reportage i Ugebladet SØNDAG.
25.08.08 Sussi Bianco er selvstændig fotograf, mor til to og formand for kvindenetværket Morgendagens Heltinder. Læs portrættet i SØNDAG.
11.08.08 "Golf er som shopping"... I SØNDAG denne uge kan du læse om mine oplevelser som glad - og til tider frustreret - nybegynder udi golfsporten.
21.07.08 Nu har jeg omsider fået lagt alle mine klummer ud til fri læsning her på hjemmesiden. God fornøjelse!
17.07.08 Månedsmagasinet IN bringer denne måned mit interview med producer Piv Bernth, som på trods af utallige prisbelønnede TV-succeser stadig har en meget menneskelig frygt for at floppe.
27.06.08 Jeg holder ferie i uge 27 og 28. Men send en mail eller læg en besked på svareren, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. God sommer!
21.06.08 "Oplev Svendborg" hedder særtillægget fra Fynske Medier, hvor du kan hente inspiration til fysisk aktivitet, kulturoplevelser og kulinariske delikatesser, når du besøger den sydfynske hovedstad.
18.06.08 Ikke snert af faglig relevans - men når nu min datter debuterer som royal blomsterpige, så skal det da nævnes! :-)
11.06.08 Sydfyns populære radio, Radio Diablo, fylder 10 år. I den anledning har jeg skrevet et jubilæumsmagasin, som bliver postomdelt i Svendborg og omegn. Til lykke til Diablo!
04.06.08 Musikeren Sara Grabow går i sin musikerfars Sebastians fodspor - og så alligevel ikke. Hun er nemlig i høj grad en kvinde med egne holdninger, meninger og ambitioner. Og så går hun lige i hjertekulen hos sit publikum! Læs portrættet i Femina denne uge.
30.05.08 Rottefælden fylder 125 år. I samarbejde med min kollega Lars Rasmussen har jeg skrevet et særtillæg til Fynske Medier om såvel huset som revyen, der danner grobund for et væld af gode sommerminder hos den danske befolkning.
29.05.08 Hvad vil vi egentlig med vores kæledyr? Læs mit tema i Femina denne uge om kæledyr af alskens art - og hvorfor vi ikke altid kan magte dem.
22.05.08 "Det er så yndigt at følges ad..." Også når man er prins af Danmark og skal giftes for anden gang. Læs mit interview med greve Christian Ahlefeldt-Laurvig samt andre bryllupsrelaterede artikler i Fynske Mediers særtillæg om lørdagens royale "ja" i Møgeltønder Kirke!
19.05.08 "En amatør blandt garvede lopper". Såden lyder rubrikken på min reportage i SØNDAG, hvor min kollega Birgitte og jeg har været på loppemarked.
01.05.08 Hvis du er i tvivl om hvordan dit barn bedst og nemmest tilegner sig ny lærdom - og hvordan du kan hjælpe dit barn - kan du forhåbentligt hente viden og inspiration i temaet om "Dit barns type" i denne måneds JUNIOR.
27.04.08 Vores Dyr er titlen på et magasintillæg i Fyens Stiftstidende. Her har jeg blandt andet skrevet om hestepigen Pernille, Jesper med sin førerhund Coffee - og ikke mindst de eksotiske dyr i Terrariet i Vissenbjerg, hvor jeg efter en dyb indåndigt gav en kvælerslange et kærligt klap!
24.04.08 I Femina denne uge kan du nyde en delikat sommerguide til smukke Ærø, som er oplevet, skrevet og fotograferet i det skønneste solskinsvejr. God fornøjelse!
19.03.08 Havkajak - pyha, det er benhårdt! I Femina kan du læse min reportage fra havkajakkursus for begyndere. En oplevelse, som dog er al besværet og alle de ømme muskler værd!
10.03.08 Hvilket sprog taler dine ting? I SØNDAG giver livsstilsekspert Elly Andersen sin forklaring på, hvorfor de ting, vi omgiver os med, har så stor betydning.
05.03.08 "Hvis Spielberg ringer, siger jeg helt sikkert ja", lyder det klokkeklart fra Claes Bang. Men foreløbigt kan vi heldigvis stadig glæde os over ham herhjemme! Læs mit interview med superaktuelle Claes Bang i Alt for Damerne denne uge.
01.02.08 PR kontoret flytter til nyt kontorfællesskab, hvor jeg sammen med journalistkolleger og grafiske designere vil være at træffe i skønne lokaler - lige midt mellem havnen og centrum. Adressen er: Frederiksgade 17, 1. sal, 5700 Svendborg.
24.01.08 Bryllupstillægget i Fynske Medier bringer mine artikler om vielsesringe fra Guldtranen samt den nyeste trend indenfor brudekjoler.
07.01.08 Nu nærmer Kreativt Forum sig med hastige skridt! Jeg har været med til at starte arrangementet op - og fortsætter som webmaster m.m. frem til afviklingen den 14. og 15. februar.
03.01.08 En garde! Jeg har været på fægtekursus og du kan se og læse resultatet af den oplevelse i min fem-siders reportage i Femina denne uge. PS: Tjek også lige sundhedssiderne, hvor jeg skriver historien om en tidligere brystkræftpatient, som genvandt glæden ved livet gennem motion.
21.12.07 PR kontoret holder lukket til og med 6. januar for at fejre jul, nytår og skiferie i Sverige. Jeg ønsker alle mine kunder og samarbejdspartnere glædelig jul og et godt nytår!
13.12.07 Denne uges tema i Femina sætter fokus på at bo flere generationer under samme tag - eller sagt på en anden måde: Kan du bo sammen med svigermor? Læs temaet, som jeg har skrevet sammen med min kollega Birgitte Svennevig - og tag selv stilling...
03.12.07 Den nye udgave af JUNIOR er på gaden, hvor du kan læse min artikel om Skilsmissetoget - eller Børneguiden, som afgangen officielt hedder. Desuden 48 julegaveforslag indenfor spil, musik og film samt naturligvis mine faste kultursider. God jule-fornøjelse!
21.11.07 Svendborg Auktionerne optræder i DR-programmet "Hvad er det værd?", hvor vært Anja Thordal taler med auktionsleder Jan Helmer og auktionshusets kunder. PR kontoret er ansvarlig for Svendborg Auktionernes PR og presseopgaver. Se mere på Hvad er det værd?
21.10.07 "Se godt ud" er titlen på et tillæg i Fyens Stiftstidende om briller, hvor jeg skriver om henholdsvis solbriller, skibriller og laserkirurgi.
20.10.07 50+ er tillægget for den ældre halvdel af den danske befolkning. Her kan du blandt andet læse min artikel om boligen efter børnene er flyttet hjemmefra - og en reportage fra en behandling med rynkestrygejernet...
16.10.07 Sharon Fisher er prisbelønnet indretningsarkitekt MDD og optaget i Kraks Blå Bog. Læs min artikel om hende i Business-tillægget denne måned.
15.10.07 Mette Marie Stender er grafisk designer og bor laaangt ude på landet på Sydfyn i et bindingsværkshus fra 1780 - selvom hun allerhelst ville have bosat sig midt i New Yorks mylder... Læs hele artiklen i SØNDAG.
01.10.07 Flyv med drage + 100 andre sjove ideer til efterårsferien. Hent ideerne i JUNIOR denne måned.
30.09.07 Dansk frisørelev til frisør-VM i Japan, Fyns første økologiske frisørsalon samt hanekammens historie er blandt emnerne i tillægget Hairstyle.
22.09.07 Med fokus på indedesign i dette nummer af avistillægget PLUS skriver jeg om Lauritz.com, Dahlgaards Tegnestue og Faber solafskærmning.
03.09.07 Kvinde, kend din bil! I denne uges SØNDAG giver jeg 10 tips til køb af brugtbil og tager mig i samme forbindelse en snak med livsstilsekspert Christine Feldthaus om kvinders manglende interesse for biler.
09.08.07 Hun drømmer om strømper om natten. Den 36-årige århusianer Malene Neubert-Luckner sælger fashionstrømper via nettet - og på kort tid har hun forvandlet en impulsiv ide til en blomstrende business! Læs portrættet i Femina.
02.07.07 Dit liv kan forvandles på et splitsekund... I Ugebladet SØNDAG kan du læse om skuespiller Rikke Jahn Svinding, som vågnede op til en ny virkelighed, da det bankede på hoveddøren en smuk efterårsdag.
11.06.07 Dorthe Stenhøj Andersen er smykkedesigner. Men hun er også jæger, har kørt til København med en udstoppet bisonokse på traileren og bor desuden i et nedlagt mejeri, hvor stuen alene måler næsten 100 m2. Læs det underholdende portræt i Ugebladet SØNDAG.
13.03.07 Foreningen Ge9 er nu blevet stiftet ved en stiftende generalforsamling i Rottefælden. Jeg er valgt som bestyrelsesmedlem og glæder mig til at arbejde videre med Sydfyns kreative erhvervsnetværk.
01.03.07 Forældremagasinet JUNIOR kom på gaden første gang i marts måned. Her er jeg kulturredaktør og skriver desuden artikler og forbrugertips til de lidt større børns forældre.
|